Brugsret

Brugsret betyder i juridisk sprogbrug en begrænset tinglig ret, der hjemler besiddelse, brug og benyttelse enten af en fast ejendom eller en del af en sådan eller af en løsøregenstand. Hovedarterne af brugsrettigheder i denne forstand er leje, forpagtning og fæste (iDanmark) eller bygsel (i Norge), hvortil henvises. Om de såkaldte "partielle brugsrettigheder", se servitut. — I videre forstand kan man tale om brugsret overalt, hvor der foreligger en retsbeskyttet adgang til at bruge en ting enten i al almindelig eller i enkelte bestemte retninger.